Således opnår du det nordiske design i dit hjem

Det nordiske og skandinaviske design samt udtryk er meget moderne i den nutidige indretningsstil. Stilen finder du i hvilket som helst boligblad og på nettet såsom på pinterest, og stilen er også populær i den danske befolkning. Farverne er neutrale, og designet er enkelt og stilet. Der er i denne indretningsstil fokus på udseende såvel som funktionalitet. Møblet og interiøret skal altså være holdbart i lang tid og samtidig se godt ud.

Kendetegn ved det nordiske design

Det nordiske og skandinaviske design ændrer sig lidt i løbet af årene. Det er både farverne og materialet, som møblet og boligtilbehøret består af, der bestemmer om, det er et nordisk design. Materialet kan for eksempel være af kobber eller træ, hvor farverne eksempelvis kan være grå og kølige nuancer i sammenspil med en frisk farve, der skaber lidt liv.

Træ er også et materiale, der er populært inden for det nordiske design. Især lyst træ ses tit i denne indretningsstil. Andre naturmaterialer med neutrale farver er også populære, da det er med til at bringe lidt varme og farve til hjemmet.

Det er også populært at bringe naturen ind i hjemmet ved at have planter stående, der giver et lille spark af farve til rummet, og som klæder naturmaterialerne i møblerne godt.

Der er flere forskellige brands og mærker, som har fokus på det nordiske design og inkorporerer det i deres møbler, interiør og boligtilbehør. Et af disse brands som tilbyder både brugskunst og møbler med et nordisk udtryk er House Nordic.

Lyset i rummet

I nordisk og skandinavisk design er lyset i et rum også et kendetegn. Det naturlige og rolige lys ses tit i denne indretningsstil, hvilket er med til at gøre rummet og dit hjem indbydende og let at træde ind i.

De hvide vægge i forbindelse med lys er også et kendetegn for denne stil. Som oftest er væggene malet hvide i nordisk design, da rummet herved bedre lyses op især i de lange mørke vintre, der præger Norden. Lys er altså også et vigtigt aspekt og element i den nordiske stil.

admin