Loppefrøskaller hest: Der er mange gode grunde til at give din hest loppefrøskaller. Loppefrøskaller gives typisk til heste om foråret eller efteråret, hvor de går på jordfolde eller på folde med nedbidt græs. Det resulterer i, at hestene ofte får spist en del sand og jord i deres søgen efter græs, hvilket selvfølgelig ikke er hensigtsmæssigt. Men med loppefrøskaller undgår du, at din hest – eller heste – får en overophobning af sand i tarmene.
Dyrelæger anbefaler brugen af loppefrøskaller til heste, som går på folde med begrænset græs, eller hvis der er mistanke om, at hesten har sand eller jord i tarmen. Sand eller jord vil typisk befinde sig i bunden af blindtarmen og tyktarmen, fordi det er meget tungere end foderet – men også fordi det ikke kan fordøjes. Har du derfor heste, som går på en jordfold eller på en fold uden græs, så kan det være en rigtig god idé at give dem loppefrøskaller.
Sådan virker loppefrøskaller til heste
Loppefrøskaller virker på den måde, at det suger alt væsken til sig, hvorfor der dannes slim. Slimen beskytter bl.a. slimhinderne, ligesom det også sørger for, at sand og jord bliver transporteret videre ud i tarmsystemet, så det til sidst kommer ud. Heste skal selvfølgelig altid have adgang til drikkevand – og det er heller ingen undtagelse, når du giver dine heste loppefrøskaller.
Det er meget forskelligt fra hest til hest, hvor meget sand eller jord de indtager, hvis de går på jordfolde eller på folde, hvor der nærmest intet græs er. Nogle nysgerrige heste har det også med at grave efter eventuelle rødder i jorden. Det gør de typisk fordi, de keder sig, eller fordi der ikke er grovfoder eller græs til rådighed på folden. Derfor er det en rigtig god idé – fra tid til anden – at have foder placeret i f.eks. en foderspand, så hestene jævnligt kan få lidt at spise, hvis der ikke er noget græs til rådighed.
Loppefrøskaller indeholder rigtig mange fibre, og disse fibre sørger også for, at sand og jord bliver transporteret videre ud i tarmsystemet.