X

Føl dig godt tilpas om sommeren med det helt rigtige tøj

Det er midsommer om et par dage. Det betyder, at vi har årets længste dag, hvor solen, sjovt nok, også befinder sig flest timer på himlen. I Danmark fejrer vi det – traditionen tro – på sankthansaften den 23. juni, hvor vi (symbolsk) brænder hekse af på bål ude i det ganske land, hører båltaler, synger midsommersange – helst den med Shu-bi-dua – og ofte slutter hele herligheden af med et festfyrværkeri i de større provinsbyer. I vores broderland hinsidan, har de ovenikøbet fri, når det er midsommer – og i stedet for at brænde hekse af, danser svenskerne bl.a. rundt om en såkaldt majstang, som også kaldes for en midsommerstang, leger traditionelle lege, og får en masse lækkert mad.

Uanset om du fejrer midsommer i Danmark eller i Sverige – eller i et helt andet land – er midsommer også begyndelsen på sommerferien for manges vedkommende. Ikke mindst blandt mange skolebørn. Er du heldig, skal du måske allerede på ferie i uge 26 i udlandet, hvorfor du skal til at finde sommertøjet frem fra gemmerne. Som kvinde er sommer toppe samt bikinier eller badedragter i hvert fald uundværlige om sommeren, når det er varmt. Som mand er det mere badebukser, shorts og sommersko, der er vigtige at få med i kufferten, når ferien går sydpå. 

Det kan du lave i din sommerferie 

Efter to år med mundbind, nedlukninger, afstandskrav samt diverse andre restriktioner kan du nu endelig se frem til en sommer og en sommerferie uden én eneste restriktion her i Danmark. Det har været tiltrængt. Ikke mindst fordi de største kulturelle arrangementer har været aflyst i to år: Her tænker jeg bl.a. på alle de store festivaler, som nu endelig kan slå dørene op for et tørstende festivalpublikum. 

Er du ikke blandt de heldige, som har billetter til en – eller flere – af de store, populære festivaler, er der også mange andre muligheder for en underholdende sommer. Grand Départ Copenhagen(Tour de France) løber f.eks. af stablen d. 1. juli i København med en hæsblæsende enkeltstart. Og de efterfølgende dage kommer rytterne bl.a. over Storebæltsbroen, ligesom de får en smuk tur ned gennem Syd- og Sønderjylland.

admin:
Related Post